Politiet eller anklagemyndigheden giver omgående og i henhold til artikel 3-7 i strafferetsplejeloven (Code de procédure pénale) ofret følgende oplysninger på et sprog, som ofret forstår:
Du kan også få hjælp og vejledning hos Service d'Accueil et d'Information juridique (kontoret for juridisk rådgivning og information), Service d'Aide aux victimes du Service Central d'Assistance Sociale (den centrale tjeneste for social bistands hjælpetjeneste for ofre) og justitsministeriet.
Hvis ofret er udlænding (europæisk statsborger eller statsborger i et tredjeland), kan det gøre ovenstående rettigheder gældende og få oplyst, hvordan det kan udøve sine rettigheder, når det bor i en anden medlemsstat, dvs. ofrets ret til at anmelde lovovertrædelsen til politimyndighederne i Luxembourg.
Ofret har bl.a. ret til:
Som offer eller civil part, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen, har man ret til gratis tolkebistand og gratis oversættelse af de dokumenter, der bliver forkyndt, eller som ofret har ret til indsigt i, til et sprog, ofret forstår.
Hvis ikke ofret forstår det sprog, der anvendes i retssagen, har det ret til gratis tolkebistand. Hvis ofret er tale- eller hørehæmmet, bistås det af en tegnsprogstolk eller en hvilken som helst anden kvalificeret person, der behersker et sprog, en metode eller udstyr, der gør det muligt at kommunikere med den pågældende.
Hvis ofret er mindreårigt, har det ret til at blive ledsaget af sin værge eller af en person efter eget valg.
Ofret har ret til bistand fra forskellige hjælpetjenester for ofre. Bistanden tilbydes af staten via statsadvokaturens centrale hjælpetjeneste, som modtager ofret og yder gratis social, psykologisk og juridisk bistand. Der findes også ngo'er, som yder hjælp til ofre, herunder til kvinder og børn, som har været udsat for vold, sårbare personer osv.
Det er politiets pligt at oplyse ofret om dets rettigheder og lede ofret videre til hjælpeorganisationerne for ofre. Politiet har pligt til systematisk at udlevere folderen "Informations et aide aux victimes" (oplysninger og hjælp til ofre) (http://www.police.public.lu/fr/aide-victimes/flyer-aide-victime-fr.pdf), der findes på luxembourgsk, fransk, tysk, engelsk og portugisisk, og et informationsblad "Infodroit" (oplysninger om rettigheder) (http://www.police.public.lu/fr/aide-victimes/infodroit-victime.pdf).
Ofres privatliv er beskyttet i henhold til den luxembourgske forfatning. I artikel 11, stk. 3, fastsættes det, at staten garanterer privatlivets fred med forbehold af de undtagelser, der er fastsat ved lov.
Politi og retsvæsen er forpligtet til at yde ofret beskyttelse i tilfælde af trusler eller hævnaktioner fra bl.a. gerningsmandens side. Denne beskyttelse skal kunne ydes, så snart efterforskningen indledes, og så længe den varer. Ofret har ligeledes ret til beskyttelse mod alle former for krænkelse af privatlivets fred, under alle omstændigheder umiddelbart efter forbrydelsen.
Hjælpetjenester for ofre er for alle ofre (børn, unge, voksne), hvis mentale og/eller fysiske sundhedstilstand er blevet svækket som følge af en forbrydelse. Teamet tilbyder psykologisk og psykoterapeutisk støtte, oplyser ofrene om deres rettigheder og kan ledsage dem under retssagen. Tjenesten tilbyder endvidere en terapigruppe for ofre for vold i hjemmet. Derudover tilbyder tjenesten hjælp til alle, der som følge af deres forhold til ofret har måttet dele ofrets smerte, og til personer, der har været vidne til en forbrydelse. De skal ikke nødvendigvis have anmeldt forbrydelsen for at få adgang til hjælpetjenesten for ofre.
Varetægtsfængsling af tiltalte
Det er luxembourgsk politi, der beskytter ofret.
De forskellige elementer tages i betragtning, når der træffes beslutning om eventuelt at varetægtsfængsle gerningsmanden.
Mindreårige ofre har i henhold til artikel 48-1 i strafferetsplejeloven ret til følgende former for beskyttelse:
Ofre for menneskehandel eller vold i hjemmet ydes under visse omstændigheder særlig beskyttelse.
Hvis ofret er mindreårigt, har det en række supplerende rettigheder:
Hvis en af ens nærmeste er død som følge af en forbrydelse, og man føler, man har lidt skade, har man ret til at fremsætte et civilt krav for den kompetente undersøgelsesdommer.
I dette tilfælde har man bl.a. ret til:
En tredjemand, som er berørt af en forbrydelse begået mod en af dennes nærmeste, har ret til:
Mægling i straffesager er et alternativ til strafferetlig forfølgning, som i princippet gør det muligt at bilægge en tvist uden domstolenes mellemkomst. Mægling mellem gerningsmanden og dig er kun mulig, før straffesagen indledes. Den offentlige anklager kan vælge at indlede en mæglingsprocedure, hvis han mener, at en sådan foranstaltning kan genoprette den skade, som du har lidt, gøre en ende på de problemer, som forbrydelsen har forårsaget, eller være med til at få rehabiliteret gerningsmanden. Mægling er udelukket, hvis gerningsmanden bor sammen med ofret. Dette alternativ kræver gerningsmandens og ofrets samtykke.
I strafferetsplejeloven på Legilux.
http://legilux.public.lu/eli/etat/leg/code/procedure_penaleDe nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Et offer for en forbrydelse kan anmelde forbrydelsen:
Selv om alle kan anmelde en forbrydelse, skal ofret, hvis det ønsker at indtræde i sagen som civil part, anmelde forbrydelsen personligt eller via sin advokat.
Ofret kan også indstævne gerningsmanden direkte for politiretten (tribunal de Police) eller distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre correctionnelle du tribunal d’arrondissement).
Anmeldelsen skal indgives på et af de officielle sprog i Luxembourg, dvs. luxembourgsk, fransk eller tysk. Hvis ikke ofret taler nogen af disse sprog, har det ret til gratis tolkebistand. Anmeldelsen – der ikke skal have noget bestemt format – skal helst være skriftlig og skal indeholde følgende:
Fristen for, hvornår anmeldelsen skal indgives, afhænger bl.a. af den forældelsesfrist, der gælder for den pågældende forbrydelse. Fristen er på mellem et og ti år.
Ofret har ret til:
Når anmeldelsen indgives til den offentlige anklager, vil denne senest 18 måneder efter, at anmeldelsen er indgivet, underrette ofret om, hvilke foranstaltninger der er truffet i sagen, herunder om sagen eventuelt er henlagt og hvorfor.
For at sikre ofrets adgang til domstolene, når ofret ikke selv har tilstrækkelige økonomiske midler, navnlig med hensyn til den garanterede mindsteindtægt, har ofret ret til gratis retshjælp, så det kan forsvare sine interesser. Denne retshjælp ydes af advokatrådet i Luxembourg (Conseil de l’Ordre des avocats), hvis ofret anmoder derom, og hvis ofret er:
Ofrets økonomiske midler bestemmes på grundlag af ofrets samlede bruttoindkomst og formue samt indkomsten hos husstandens øvrige medlemmer. Ud over ofrets økonomiske situation kan også ofrets sociale, familiemæssige eller materielle situation være så alvorlig, at ofret kan få adgang til retshjælp.
For at få retshjælp skal ofret udfylde et ansøgningsskema, der kan indhentes ved Service central d'assistance sociale (det centrale center for social bistand) (http://www.guichet.public.lu/citoyens/fr/organismes/service-central-assistance-sociale/index.html). Ansøgningsskemaet skal underskrives af ofret og sendes til formanden for advokatsamfundet med stedlig kompetence (Diekirch eller Luxembourg).
I ansøgningsskemaet skal følgende bl.a. angives:
Ofret kan ligeledes anføre navnet på den eller de advokater, som ofret ønsker at modtage retshjælp fra, eller eventuelt angive navnet på sin nuværende advokat.
Ansøgningen skal vedlægges følgende bilag:
Efter at have kontrolleret, at ansøgerens midler er utilstrækkelige, underretter formanden for advokatrådet eller det af denne hertil bemyndigede medlem af advokatrådet ansøgeren om, hvorvidt ansøgningen om retshjælp er blevet godkendt eller ej, ved almindeligt brev, hvis ansøgningen er blevet godkendt, og ved anbefalet brev, hvis den er blevet afvist. Formanden for advokatrådet beskikker den advokat, som ofret selv har valgt. Hvis ikke ansøgeren har valgt en advokat, eller hvis formanden anser valget for uhensigtsmæssigt, beskikker denne en advokat efter eget valg.
I forbindelse med retshjælp beskikkes notarer og fogeder automatisk af den ret, der behandler sagen.
Hvis der bevilges retshjælp under retssagen, refunderes de udgifter, ofret har afholdt.
Udgifter, der ikke dækkes
Hvis ofret har fået bevilget retshjælp og bliver dømt til at betale sagsomkostningerne, vil disse blive betalt af staten.
I straffesager dækker retshjælpen ikke udgifter og bøder, som den dømte skal betale.
Hvis ikke sagen kommer for retten, fremgår det af meddelelsen, på hvilke betingelser ofret kan anlægge sag ved direkte indstævning af gerningsmanden eller anlægge et civilt søgsmål.
Hvis den ved lov fastsatte straf henset til sagens omstændigheder er straf for forbrydelse af sværeste grad eller straf for forbrydelse af mellemsvær grad, fremgår det af meddelelsen, at ofret kan henvende sig til rigsadvokaten, som har ret til at pålægge den offentlige anklager at indlede retsforfølgning.
Hvis forundersøgelseskammeret beslutter ikke at henvise straffesagen til en pådømmende ret, kan ofret appellere beslutningen til appelrettens forundersøgelseskammer. Ofret har efterfølgende ret til at fremsætte krav og kommentarer til dette kammer.
Hvis forundersøgelseskammeret beslutter ikke at gå videre med sagen udelukkende af faktuelle og ikke af retlige grunde, kan ofret stadig anlægge et civilt søgsmål for at opnå erstatning for den lidte skade.
Ofret kan deltage i retssagen uden særlig status eller som civil part (ligesom under efterforskningen/forundersøgelsen).
Ofret kan deltage i offentlige såvel som lukkede retsmøder, men kun hvis det bliver indkaldt som vidne. Ofret kan også blive indkaldt som vidne under den mundtlige forhandling. I denne forbindelse modtager ofret en skriftlig indkaldelse fra den offentlige anklager, og det skal besvare såvel rettens spørgsmål som spørgsmålene fra modpartens advokat. Under retsmødet sidder ofret bagest i salen for at undgå, at det kommer i direkte kontakt med tiltalte.
Den civile part modtager en skriftlig indkaldelse til den mundtlige forhandling. Den civile part har ret til at deltage i både de offentlige og de lukkede retsmøder og skal være til stede for at fremsætte sine krav. Den civile part bliver normalt hørt efter vidneafhøringen. Derudover kan den civile part få behandlet alle spørgsmål, der har indvirkning på den pågældendes civilretlige interesser, og afgive vidneforklaring om hændelsen.
Den officielle rolle i retssystemet er rollen som offer uden særlig status. Ofret har ret til at indtræde i sagen som civil part.
Ofret har bl.a. ret til:
Den civile part har desuden ret til:
Et vidne kan deltage i retsmøderne og under ed fortælle dommeren alt, hvad det ved om hændelsen. Vidnet skal besvare såvel rettens spørgsmål som spørgsmålene fra modpartens advokat.
En civil part kan få behandlet alle spørgsmål, der har indvirkning på den pågældendes civilretlige interesser, og afgive vidneforklaring om hændelsen, og den civile parts advokat kan afhøre de sagkyndige og forsvarets vidner.
I princippet er alle former for bevismateriale tilladt, under forudsætning af at det fornufts- og erfaringsmæssigt kan hjælpe dommeren i dennes pådømmelse. Der kan fremlægges bevismateriale på den betingelse, at materialet har været genstand for kontradiktorisk forhandling mellem parterne.
Ofret får følgende oplysninger:
Når en forbrydelse anmeldes til politiet, får den anmeldende part en gratis kopi af anmeldelsen med det samme eller inden for en måned efter anmeldelsen. Den anmeldende part kan ligeledes anmode den ret, der behandler sagen, om specifikke sagsakter.
Hvis den anmeldende part går ind i sagen som civil part, får parten adgang til sagsakterne på undersøgelsesdommerens kontor efter den første afhøring af tiltalte og én dag før hver undersøgelsesforanstaltning, hvor juridisk bistand er nødvendig.
Når sagen er afsluttet, sender undersøgelsesdommeren sagsakterne til den offentlige anklager. Som civil part har du ret til at se sagsakterne senest otte hverdage før, sagen bliver behandlet i forundersøgelseskammeret.
Den civile part eller en person, som har en personlig legitim interesse deri, har ret til at få udleveret en kopi af sagsakterne, med undtagelse af beslaglagte bilag og dokumenter, i rimelig tid før datoen for retsmødet. I denne forbindelse skal den pågældende indgive en begæring til den offentlige anklager.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Enhver endelig dom får retskraft, så snart den bliver afsagt. Den anses dermed for at være udtryk for sandheden, så længe den ikke ophæves ved udøvelse af en ved lov fastsat appelmulighed. Generelt tager retten stilling til straffesagen og det civile søgsmål i en og samme dom.
Som følge af retten til retfærdig rettergang har dommen kun retskraft over for straffesagens parter, og kun for så vidt angår de elementer i afgørelsen, som disse parter har haft mulighed for at forsvare sig imod. Som offer kan du kun appellere, hvis du var indtrådt som civil part i sagen.
Som civil part kan du appellere afgørelsen, men kun for så vidt angår dine civilretlige interesser, og kun hvis du har interesse i at appellere, dvs. hvis retten f.eks. har afslået dit erstatningskrav, eller hvis du mener, at det tilkendte beløb er utilstrækkeligt.
Du kan således ikke appellere, fordi du er uenig i den straf, gerningsmanden er blevet idømt, eller fordi han er blevet frikendt. Det er kun den offentlige anklager (Procureur d’Etat), der kan appellere med hensyn til det strafferetlige aspekt.
Spørg din advokat, om det er rimeligt at appellere. Afgørelsen skal appelleres inden for 40 dage til justitskontoret ved den ret, der afsagde dommen.
Når afgørelsen er afsagt, kan du få udleveret en kopi af afgørelsen.
Du har ligeledes mulighed for at appellere, men kun hvis du var indtrådt i sagen som civil part, og kun for så vidt angår dine civilretlige interesser (se ovenfor).
Du kan underrette rigsadvokaten (Procureur général d’Etat), der har ansvaret for dommens fuldbyrdelse, hvis du modsætter dig en eventuel prøveløsladelse af gerningsmanden.
Du kan altid lade dig repræsentere ved en advokat.
Som civil part har du ret til retshjælp til belysning af alle spørgsmål vedrørende afgørelsens fuldbyrdelse.
Som offer for en forsætlig strafbar handling, der har forvoldt personskade, kan du under visse omstændigheder indgive et erstatningskrav mod staten til justitsministeriet, når du ikke kan opnå erstatning fra gerningsmanden.
Politi og retsvæsen er forpligtet til at yde ofre beskyttelse. Enhver afgørelse om prøveløsladelse af den dømte kan underkastes særlige betingelser, hvor der bl.a. tages hensyn til samfundets interesser og din beskyttelse.
Du har ret til at få oplysninger om alle endelige afgørelser i straffesagen (efter anmodning).
Med hensyn til at få oplyst, hvilken straf gerningsmanden er blevet idømt, skal du vide, at dommen skal indeholde de lovbestemmelser, der er lagt til grund i sagen, uden dog at gengive ordlyden heraf, forbrydelsens objektive indhold, der er lagt til grund for dommen mod tiltalte, og den straf, tiltalte er blevet idømt, jf. artikel 195 i strafferetsplejeloven (Code de procédure pénale). Alle andre spørgsmål om straffens fuldbyrdelse kan rettes til anklagemyndighedens afdeling for straffuldbyrdelse.
I Luxembourg indsættes en person, der er endeligt dømt, enten i fængslet i Schrassig eller i fængslet i Givenich.
I henhold til artikel 4-1 i strafferetsplejeloven kan du efter anmodning indgivet til anklagemyndigheden (Parquet Général), blive underrettet om gerningsmandens løsladelse eller flugt fra fængslet, hvis denne medfører en fare eller en identificeret risiko for skade for dig, medmindre en sådan underretning medfører en identificeret risiko for skade for gerningsmanden.
Nej.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Det er i de fleste tilfælde den ret, der behandler sagen, som fastsætter det beløb, der tilkendes ofret som erstatning for den lidte skade.
For at få retten til at træffe afgørelse om erstatning, er det et krav, at ofret indtræder i straffesagen som civil part. Det er muligt at indtræde som civil part, når som helst under forundersøgelsen. Ofret er ikke forpligtet til at deltage i retsmødet, men kan lade sig repræsentere ved sin advokat og fremsætte sine krav skriftligt inden retsmødet.
Hvis ikke ofret indtræder som civil part i sagen og fremsætter sine krav, kan retten ikke tilkende ofret erstatning.
Et offer, der ikke indtræder i straffesagen som civil part, mister dog ikke retten til erstatning.
Ofret kan nemlig altid anlægge et civilt søgsmål mod gerningsmanden, dog senest inden for den gældende civilretlige forældelsesfrist og med påvisning af, at den omhandlede hændelse udgjorde en civil forseelse.
Den strafferetlige domstols opgave er at sætte tal på den skade, ofret har lidt, men den hjælper ikke ofret med at få udbetalt det tilkendte erstatningsbeløb.
Når den endelige afgørelse er truffet, skal ofret selv iværksætte eventuelle foranstaltninger for at få gerningsmanden til at udbetale erstatningen.
Det er som oftest advokaten, der sørger for, at erstatningen bliver udbetalt, først i mindelighed, hvor advokaten tager kontakt til den dømtes advokat, og ellers ved at få tvangsfuldbyrdet dommen ved en foged.
Hvis der i forbindelse med idømmelse af en betinget straf bl.a. stilles krav om, at den dømte overholder sin erstatningsforpligtelse, holder den offentlige anklager, der har ansvaret for, at straffen fuldbyrdes, øje med, at den dømte rent faktisk overholder sin forpligtelse.
I forbindelse med retssagen kan retten tilkende ofret et forskud, f.eks. mens man afventer en udtalelse fra en sagkyndig. Hvis gerningsmanden nægter at betale eller ikke kan betale forskuddet, kan justitsministeriet tage over, hvis der foreligger behørigt bevis for nødvendigheden heraf.
Ved lov af 12. marts 1984 som ændret om erstatning til visse ofre, der er påført personskade ved en lovovertrædelse, fastsættes det, at visse ofre for lovovertrædelser kan få udbetalt erstatning fra staten. Der er tale om en vigtig foranstaltning for ofre i følgende tilfælde:
Gerningsmanden er ikke identificeret gerningsmanden er identificeret, men kan ikke opspores gerningsmanden er insolvent.
I denne forbindelse skal ofret indgive et erstatningskrav til justitsministeren, der træffer afgørelse inden for seks måneder. Brevet med erstatningskravet skal være på fransk, tysk eller luxembourgsk og skal angive tid og sted for samt en nøjagtig beskrivelse af hændelsen. Dokumentation vedrørende hændelsen og den skade, som ofret har lidt, vedlægges brevet til støtte for kravet.
Retten til erstatning er underlagt visse betingelser, som ofret skal opfylde:
Ofret skal enten have fast bopæl i Luxembourg eller være statsborger i en af EU's eller Europarådets medlemsstater. Derudover skal ofret på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen fandt sted, have lovligt ophold i Luxembourg eller være offer for den lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens artikel 382-1 (menneskehandel).
Den lidte skade skal være forvoldt ved en forsætlig handling, der udgør en overtrædelse af straffeloven.
Der skal være tale om personskade og ikke blot tingsskade (hvilket eksempelvis udelukker erstatning i tilfælde af simpelt tyveri).
Skaden skal have resulteret i en alvorlig forringelse af skadelidtes levevilkår som følge af indtægtstab, øgede udgifter eller ekstraordinære omkostninger, tab af erhvervsevne, tab af et skoleår, svækkelse af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand, moralsk eller æstetisk skade eller fysiske eller psykiske lidelser. Såfremt en person har været udsat for en forbrydelse, der er omfattet af straffelovens artikel 372-376, er ofret fritaget for at forelægge dokumentation for svækkelsen af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand, som er underforstået.
Staten skal kun betale erstatning, hvis ofret ikke på nogen måde kan opnå reel og dækkende erstatning (f.eks. fra gerningsmanden, den sociale sikringsordning eller en personlig forsikring).
Det er vigtigt at vide, at der kan nægtes erstatning, eller beløbet kan nedsættes med henvisning til ofrets adfærd, da hændelsen fandt sted, eller med henvisning til ofrets forbindelser til gerningsmanden.
Når staten udbetaler erstatning til et offer, kan ofret stadig indtræde som civil part og rejse krav om et større beløb mod gerningsmanden, hvis den udbetalte erstatning forekommer ofret at være utilstrækkelig. I dette tilfælde skal ofret underrette retten om, at der er fremsat et erstatningskrav mod staten, eller at der er modtaget erstatning fra staten.
Ofret har ret til erstatning, selv om gerningsmanden ikke bliver dømt, under forudsætning af at ofret har været udsat for en forbrydelse, og gerningsmanden ikke er identificeret eller er identificeret, men ikke kan opspores, eller er insolvent.
Hvis ikke sagen indbringes for retten, og retten derfor ikke fastsætter noget erstatningsbeløb, kan justitsministeriet tilkende ofret et fast beløb og/eller for egen regning indhente en udtalelse fra en sagkyndig for at fastsætte det erstatningsbeløb, ofret bør tilkendes.
Justitsministeriet kan under behandlingen af erstatningskravet bevilge et forskud, hvis der foreligger behørigt bevis for nødvendigheden heraf.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Som offer for en forbrydelse kan du henvende dig til følgende større hjælpetjenester for ofre:
Service central d’assistance sociale (SCAS) – Services d’Aide aux Victimes SAV i Luxembourg
Former for hjælp:
KONTAKT:
Bâtiment Plaza Liberty, Entrée C
12-18 rue Joseph Junck
L-1839 Luxembourg
Tlf.: (+352) 47 58 21-627
(+352) 47 58 21-628
GSM: (+352) 621 32 65 95
E-mail: scas-sav@justice.etat.lu
Websted: https://justice.public.lu/fr/aides-informations/assistance-sociale/scas-service-aide-victimes.html
1. Aide aux Victimes de la Criminalité – Wäisse Rank Lëtzebuerg Asbl
Former for hjælp:
KONTAKT:
84 rue Adolphe Fischer
L-1521 Luxembourg
Tlf.: (+352) 40 20 40
E-mail: wrl@pt.lu
Websted: http://www.benevolat.public.lu/de/espace-benevole/decouvrir-associations/chercher-association/associations/?~=/de/assoc/212
2. Hjælpetjenester for ofre for vold i hjemmet
Der findes tre:
- SAVVD i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)
Former for hjælp:
KONTAKT:
BP 1024
L-1010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 26 48 18 62
Fax: (+352) 26 48 18 63
E-mail: contact@savvd.lu
Websted: http://fed.lu/wp/services/savvd/
- PSY EA- i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)
For børn og mindreårige, der direkte eller indirekte har været udsat for vold i hjemmet, i forbindelse med bortvisning af den voldelige part fra hjemmet.
Former for hjælp:
KONTAKT:
BP 1024
L-1010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 26 48 20 50
Fax: (+352) 26 48 18 63
E-mail: contact@psyea.lu
Websted: http://fed.lu/wp/services/psyea/
- ALTERNATIVES i Dudelange ved Pro Familia-fonden
Hjælpetjeneste for børn og mindreårige, der direkte eller indirekte har været udsat for vold i hjemmet, i forbindelse med bortvisning af den voldelige part fra hjemmet.
Former for hjælp:
KONTAKT:
5, Route de Zoufftgen
L-3598 Dudelange-1010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 51 72 72 89
E-mail: alternatives@profamilia.lu
Websted: http://www.profamilia.lu/Enfants+Adolescents/ALTERNATIVES+_+Centre+de+consultation+pour+enfants+et+adolescents+victimes+de+violence-p-470.html
3. Rådgivningstjeneste for voldsramte kvinder
Former for hjælp:
Der findes fire:
- VISAVI (Vivre Sans violence) i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)
Rådgivningscenter for kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet.
KONTAKT:
2, rue du Fort Wallis
L-2714 Luxembourg
Tlf.: (+352) 49 08 77-1
Fax: (+352) 26 48 26 82
E-mail: feminfo@visavi.lu
Websted: http://fed.lu/wp/services/visavi/
- F0YER SUD i Esch-sur-Alzette ved Conseil national des femmes du Luxembourg (Luxembourgs kvinderåd)
Rådgivningscenter for kvinder i nød, herunder ofre for vold i hjemmet.
KONTAKT:
41, rue de Luxembourg
L-4220 Esch sur Alzette
Tlf.: (+352) 54 55 77 / 26 53 03 26 / 54 57 57
Fax: (+352) 54 57 57 57
E-mail: foyersud@pt.lu
Websted: http://www.cnfl.lu/site/foyersud.html
- Centre OZANAM i Luxembourg
- Centre OZANAM Nord i Wiltz ved fonden Maison de la Porte Ouverte (den åbne dør)
Rådgivningscentre for kvinder i nød, herunder ofre for vold i hjemmet.
KONTAKT:
Ozanam Luxembourg
64, rue Michel Welter
L-2730 Luxembourg
Tlf.: (+352) 48 83 47
E-mail: ozanam@fmpo.lu
Websted: http://fmpo.lu/foyers/centre-ozanam/
KONTAKT:
Ozanam Nord
49, Grand-Rue
L-9530 Wiltz
Tlf.: (+352) 26 95 39 59
E-mail: ozanam.nord@fmpo.lu
Websted: http://fmpo.lu/foyers/centre-ozanam-nord/
- PROFAMILIA i Dudelange ved Pro Familia-fonden
Rådgivningscenter for kvinder i nød, herunder voldsofre.
KONTAKT:
5, route de Zoufftgen
L-3598 Dudelange
Tlf.: (+352) 51 72 72-41
Fax: (+352) 52 21 88
E-mail: femmes@profamilia.lu
Websted: http://www.cnfl.lu/
4. Rådgivningscenter for børn og unge, som har været udsat for vold
Der findes fire:
- PSY EA i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)
Psykologisk tjeneste for børn og unge mellem 3 og 21 år, som har været udsat for eller vidne til vold i hjemmet, og deres familie.
Former for hjælp:
KONTAKT:
BP 1024
L-1010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 26 48 20 50
Fax: (+352) 26 48 18 63
E-mail: contact@psyea.lu
Websted: http://fed.lu/wp/services/psyea/
- ALTERNATIVES i Dudelange ved Pro Familia-fonden
Rådgivningstjeneste for børn og unge mellem 0 og 27 år, som har været udsat for eller vidne til fysisk eller psykisk vold, herunder vold i hjemmet, og deres familie.
Former for hjælp:
KONTAKT:
5, Route de Zoufftgen
L-3598 Dudelange L-1010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 51 72 72 89
E-mail: alternatives@profamilia.lu
Websted: http://www.profamilia.lu/Enfants+Adolescents/ALTERNATIVES+_+Centre+de+consultation+pour+enfants+et+adolescents+victimes+de+violence-p-470.html
- OXYGENE i Dudelange ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)
Rådgivnings- og oplysningstjeneste for unge piger (12-21 år) i nød, som har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold.
Former for hjælp:
KONTAKT:
2, rue du Fort Wallis
L-2714 Luxembourg
Tlf.: (+352) 49 41 49
Fax: (+352) 27 12 59 89
E-mail: infofilles@pt.lu
Websted: http://fed.lu/wp/services/oxygene/
- ALUPSE DIALOGUE i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Alupse
Rådgivningstjeneste med psykologisk og terapeutisk hjælp til børn og unge mellem 0 og 21 år, som har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, og deres familie.
KONTAKT:
8, rue Tony Bourg
L- 1278 Luxembourg
Tlf.: (+352) 26 18 48-1
Fax: (+352) 26 19 65 55
E-mail: alupse@pt.lu
Websted: http://www.alupse.lu/fr/lassociation-alupse/
5. Rådgivnings-, oplysnings- og hjælpecenter for mænd og drenge i nød, som har været udsat for vold – infoMann i Luxembourg ved nonprofitorganisationen actTogether
Former for hjælp:
KONTAKT:
5, Cour du Couvent
L-1362 Luxembourg
Tlf.: (+352) 27 49 65
Fax: (+352) 27 49 65 65
E-mail: info@infomann.lu
Websted: http://www.infomann.lu/
6. Rådgivnings- og hjælpecenter for udøvere af vold, herunder vold i hjemmet – Riicht eraus i Luxembourg ved luxembourgsk Røde Kors (Croix Rouge)
Former for hjælp:
KONTAKT:
73 rue Adolph Fischer
L-1520 Luxembourg
Tlf.: (+352) 27 55-5800
Røde Kors-hjælpelinje: (+352) 27 55
Fax: (+352) 27 55-5801
E-mail: riichteraus@croix-rouge.lu
Websted: http://www.croix-rouge.lu/riichteraus/
7. Hjælpetjeneste for ofre for menneskehandel
Ambulant og permanent modtagelse af ofre for menneskehandel, kvinder, mænd og børn.
Der findes to tjenester, som arbejder sammen:
- SAVTEH i Luxembourg ved nonprofitorganisationen Femmes en détresse (kvinder i nød)
- COTEH i Luxembourg ved fonden Maison de la Porte Ouverte (den åbne dør)
Former for hjælp:
KONTAKT:
SAVTEH
BP 1024
L-1010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 26 48 26 31
Fax: (+352) 26 48 26 82
GSM: (+352) 621 316 919
E-mail: traite.humains@visavi.lu
Websted: http://fed.lu/wp/services/savteh/
COTEH
Tlf.: (+352) 24 87 36 22
GSM: (+352) 621 351 884
E-mail: coteh@fmpo.lu
Websted: http://fmpo.lu/services/service-dassistance-aux-victimes-de-la-traite-des-etres-humains/
C. Politi:
Police Grand-Ducale
Direction Générale
L-2957 Luxembourg
Tlf.: (+352) 49 97-1
Nødopkald: 113
Fax: (+352) 49 97-20 99
E-mail: contact@police.public.lu
Websted: http://www.police.public.lu/fr/aide-victimes/
D. Lokale myndigheder:
Service d'accueil et d'information juridique (kontor for juridisk rådgivning og information):
-DIEKIRCH
Justice de paix
Place Joseph Bech
L-9211 Diekirch
Tlf.: (+352) 80 23 15
-ESCH-SUR-ALZETTE
Justice de Paix
Place Norbert Metz
L-4239 Esch-sur-Alzette
Tlf.: (+352) 54 15 52
-LUXEMBOURG
Cité judiciaire
Bâtiment BC
L-2080 Luxembourg
Tlf.: (+352) 22 18 46
Websted: http://www.justice.public.lu/fr/aides-informations/accueil-info-juridique/
Juridisk rådgivningstjeneste "Droits de la femme" (kvinders rettigheder):
STATSADVOKATUREN
Cité judiciaire
Bâtiment BC ou CR
L-2080 Luxembourg
Websted: http://www.justice.public.lu/fr/aides-informations/droits-femme/index.html
E. Ministerier:
-Ministère de la Justice (justitsministeriet)
13 rue Erasme
L-2934 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247-84537
Fax: (+352) 26 68 48 61
E-mail: info@mj.public.lu
Websted: http://www.mj.public.lu/
Opgave:
-Ministère de l’Intérieur (indenrigsministeriet)
BP 10
L-2010 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247-84600
Fax: (+352) 22 11 25
E-mail: info@miat.public.lu
Websted: http://www.mi.public.lu/
Opgaver i henhold til Storhertugdømmets bekendtgørelse af 28. januar 2015:
-Ministère de la Sécurité intérieure (ministeriet for indenlandsk sikkerhed)
19-21 Boulevard Royal
L-2449 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247-84659
Fax: (+352) 22 72 76
E-mail: secretariat@msi.etat.lu
Websted: http://www.gouvernement.lu/3313529/minist_securite_interieure
Hjælp til ofre i henhold til Storhertugdømmets bekendtgørelse af 28. januar 2015:
-Ministère de l’Égalité des Chances (ministeriet for lige muligheder)
6A, bd. F. D. Roosevelt
Hôtel Terres Rouges
L-2921 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247-85806
Fax: (+352) 24 18 86
E-mail: info@mega.public.lu
Websted: http://www.mega.public.lu/fr/index.html
Opgaver:
-Luxembourgsk politi
Hotline: 113
Alle dage døgnet rundt
-Luxembourgsk Røde Kors
Hotline: 2755
Alle dage kl. 7-22
-Fraenhaus (kvinder i nød)
Hotline: (+352) 44 81 81
Alle dage døgnet rundt
-Fraentelefon (kvinder i nød)
Hotline: (+352) 44 81 81
Mandag til fredag kl. 9-15
Ja, hjælpen til ofre er gratis.
Se svaret på første spørgsmål under B.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.